• 4
  • 0
  • 0

Kirkeåret

Store bededag

Ekstraordinær Almindelig Bededag

Undrer du dig også nogle gange over de mange helligdage og andre traditioner, som præger vores land? Nektar har bedt Cathrine Støvring Preussler om at dele sin passion for kirkeåret med os alle, og det er der blevet en herlig føljeton ud af. Her kan du læse femte udgivelse, som fortæller om hvorfor vi spiser varme hveder og luften tages ud af en myte.

“Jesus sagde: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.” Matt. 7, 7-8

Kirkerne svigter bededag
Midt i de 50 dages påskefest kommer der en helt anderledes helligdag – Bededag (eller som vi kalder den: Store Bededag). En dag, hvor vi skal fordybe os, bede og angre. Således er vi pludseligt tilbage i fastetiden om end det blot er for en dag. Det er som om, at fasten lige sender en satellit her midt i festlighederne og minder os om at se ind i os selv.

Mange kirker undgår lidt dette skår i glæden ved at holde konfirmationer på bededag, hvilket slet ikke er det, bededag er sat i verden for. Så man skal nok også kigge sig godt omkring for at finde en almindelig bededagsgudstjeneste i sit lokalområde. Til gengæld er denne bededag en helligdag, vi kun har i Danmark.

Myten om store bededag
Lad mig starte med at indrømme, at jeg, da jeg læste op på bededag, lærte noget nyt. Jeg vil tro, at der er mange, der, ligesom jeg, mener at vide, at bededag er opstået fordi Struensee (Christian 7.’s livlæge) lagde en masse bededage sammen. Det er i hvert fald den historie, jeg har hørt. Men det viser sig, at det ikke er sandt!

Så lad mig lige gå tilbage til starten: Før reformationen var der en masse bededage i løbet af kirkeåret. Der var nemlig bededage for konger og helgener. Men med reformationen gjorde Martin Luther op med dyrkelsen af helgener, og derfor blev alle de bededage afskaffet. Efterfølgende syntes kongerne en gang imellem, at der var brug for en bededag, når der var krig eller andre uroligheder, så folket kunne bede for landet. Derfor blev der igen indført flere bededage.

Inflation i bededage
Bededag blev indført i 1686 af daværende biskop over Sjælland, Hans Bagger, og han kaldte den dengang “Ekstraordinær Almindelig Bededag”, hvilket, må jeg tilføje, virker meget selvmodsigende!

Han samlede nogle af bededagene på tre bededage, men det var kun denne bededag der blev til lov. Først i 1770 mente man, at der var gået inflation i helligdagene, og at folk ikke brugte helligdagene til bøn, men i stedet til druk og spil, så det var bedre at sortere lidt ud i helligdagene.

Derfor kom Struensees helligdagsreform, hvor man afskaffede ni helligdage og flyttede to, men store bededag var ikke blandt dem! Det er sidste gang, der er blevet ændret i antallet af helligdage og deres placering i kirkeåret. Så bededag blev indført af Hans Bagger i 1686 og har ikke været ændret siden.

Kirke frem for druk
Mange kender nok mest af alt store bededag som der, hvor man får hveder. Det med hvederne er naturligvis ikke tilfældigt. Når kirkeklokkerne ringede kl. 18 og en time frem aftenen før store bededag, hvilket man stadig kan opleve, så var det signalet til at forretninger og værtshuse skulle lukke og at fasten begyndte. Og så fastede man indtil efter gudstjenesterne på bededag.

Man håbede, at man ved at lukke værtshuse ned allerede kl. 18 aftenen før, sikrede, at folk ville være ædru til at komme til gudstjeneste til tiden dagen efter. Men det betød altså også, at bagerne ikke måtte arbejde, så de bagte hvedeknopper, som er lavet til også at være gode dagen efter.

Biblens lektier
Hvis man er så heldig at finde en almindelig bededagsgudstjeneste, kan man høre fra bjergprædikenen. Her får vi at vide, at vi er nødt til at bede, hvis vi vil have noget, søge, hvis vi vil finde noget og banke på, hvis der skal lukkes op for os.

Vi skal også høre, at vi skal behandle andre mennesker, som vi selv vil behandles, og vi skal høre, at vi skal gå ind ad den snævre port. Det er tre vigtige lektier for os alle og er i sig selv stof nok til masser af eftertanker sådan en bededag. Husker du at bede, søge og banke på? Husker du at behandle andre, som du selv vil behandles? Husker du at gå ind ad den snævre port i stedet for den brede?

Det handler om os selv og fællesskabet, og helt ærligt, så er det jo lige vand på pigespejdermøllen!

Mit navn er Cathrine og jeg elsker kirkeåret! Jeg har ikke nogen teologuddannelse eller det, der ligner – jeg har dog en kirkesangereksamen, hvor vi bl.a. havde liturgik. Men jeg har været ansat i folkekirken siden jeg var 8 år og er kommet i folkekirken hele mit liv. I min familie er ritualer, salmer, prædikener m.m. noget, vi gerne tager en diskussion om over middagsbordet. Jeg glæder mig til at tage de diskussioner med ind i Nektar!

Lignende artikler

Se alle