- 0
- 0
- 0
Astas tips
Astas 5 udendørs udfordringer til Delegeretmøde
Frisk luft er en nydelse vi ofte lever uden bag skærmene i hverdagen. Mange af disse catcher vi op på her på Delegeretmødet. Fællesskab, demokrati, underholdning, læring, god mad, frirum, strikketøjet og meget mere.
Lad ikke frisk luft mangle på denne liste – for det er slet ikke så svært.
Vi gør det jo ugentligt til spejdermøderne, ser frisk luft som selvfølge på weekendturene og som omstændighed på sommerlejren. Så lad os komme udenfor på DM også.
Så er du blevet helt tung i bagenden bag strikketøjet, kaffen og den gode mad, så kommer her et fem forslag til at komme ud i den friske luft.
- Kuldegysninger
Lad os ikke glemme, at DM foregår på Nyborg Strand, hvilket i allerhøjeste grad ligger op til en kold dukkert. Man kan måske ikke retfærdiggøre at kalde det vinterbadning i maj, men jeg lover, at det næsten føles som om du er med på vinterbadningsbølgen;) Så snup en dukkert en tidlig morgen, en sen aften efter stjernebar eller imellem dagens program – og nej, jeg er ikke hellig: jeg har selv taget den kolde tur på NYS og det føles skøøønt… bagefter.
- Slotsbesøg
Slå prinsessekrøllerne ud og find vandrestøvlerne frem, for kun 2 km væk ligger Nyborg Slot. Er man frisk, kan der hurtigt arrangeres kapløb derhen, men man kan også sagtens drikke kaffe, snakke og nyde den hyggelige tur.
- Dobbeltkolbøtter
Til den hurtige pause, vil jeg foreslå at tage en frisk spejderveninde under armen og finde et stykke græs. I skal være klar på en udfordring og massivt grineflip, for en dobbeltkolbøtte kalder på begge dele. Den ene ligger sig på ryggen på græsset mens den anden står op. I skal nu tage ved hinandens ankler, så I danner en cirkel. Den, der står op, laver et let hop, bøjer nakken og lægger an til en almindelig kolbøtte, mens den anden følger efter. Kig eventuelt lige på videoen herunder først: https://youtu.be/0I4eyqsVQ3E
Derefter kan I udfordre et andet hold – held og lykke! (og please ikke ”knæk og bræk”)
- Hop!
Jeg garanterer røde kinder og høj puls til denne hurtige aktivitet. Tag dine spejderveninder med udenfor og giv jer til at hoppe. Hvem kan hoppe længst? Hvem kan hoppe højest? Hvem hoppe, så tørklædet flyver af kraven og over hovedet? Hvem kan hoppe i længst tid? Er I ikke så konkurrencemindede, kan I også sammen tage 100 hop og skynde jer indenfor igen bagefter.
- Lær en ny sangleg
Er man i det sociale lune, kan man med fordel prikke nogle af de andre seje kvinder på skulderen og spørge, om de ikke kender en sjov sangleg, de vil lære fra sig. Udenfor med jer – og så er det bare i gang med fagter, sang og dans – god fornøjelse!
Jeg håber mine forslag kan bidrage til lidt røde kinder og frisk luft i lungerne. Måske I ligefrem udfordrer spejderveninderne og ser, hvem der først får alle krydser på tjeklisten nedenfor? Jeg ønsker jer i alle tilfælde et helt fantastisk Delegeretmøde!