• 0
  • 1
  • 1

MØD SARAH PARSAEI

Nektar møder HB-Kandidaterne

Vi har her på Nektar, har snakket med HB-kandidaterne der stiler op til næste HB-periode.
Vi vil præsentere dem løbende her på Nektar-Online, nu kan du møde: 

Navn: Sarah Johansen Lundbak Parsaei 

Spejderfunktion: Pt. passiv grundet flytning til Holbæk på Sjælland 

Spejdergruppe: De grønne pigespejdere i Christiansbjerg 

Antal spejder år: 20 år 

Hvad syntes du, De grønne pigespejders bidrag skal være i arbejdet med naturen og friluftsliv?
Jeg synes vi fortsat skal uddanne piger til at kunne passe på naturen ud fra de 20 verdensmål. Vi sætter det i praksis, og derved er det også os der kan præge vores omverden direkte gennem praksisnære aktiviteter og tiltag til at passe endnu bedre på naturen. Vi har alle forudsætninger for at kunne gå forrest som naturformidlere, klimaambassadører og biodiversitetsforkæmpere.

Friluftsliv er fedt og oplever stigende popularitet. I samspil med friluftsliv får vi sundere og gladere børn og unge.  Derfor skal vi som pigespejderkorps i højere grad rundt om i Danmark kunne tilbyde flere piger muligheden for at komme ind i vores fællesskab og dermed både blive friluftsliv og naturambassadører.  

På Nektar har vi et bredt syn på hvad tro er, hvad er dit forhold til Tro?
Tro er individuelt, men fælles for troen er de kerneværdier vi møder vores medmennesker med, som vi kan spejle os i, og gavne og hjælpe hinanden med. Jeg dyrker mest troen i svære situationer, men jeg tror altid at gud er nærværende og har den hele vide verden i sin hånd, og derfor passer på os alle.
Desuden har jeg et nært forhold til salmesang og kirkegang, da jeg jævnligt kommer i kirken, og det meste af min ungdom har sunget i kirkekor.  

Hvordan skal vi som spejderkorps være gode rollemodeller for vores medlemmer og hvordan er vi gode rollemodeller i samfundet omkring os?
Som spejderkorps skal vi forsat fremstå vedkommende og relevante for vores medlemmer. Vi tilbyder i forvejen en lærerigt dannende og socialt styrkende fritidsaktivitet ud fra de kristne kerneværdier, bæredygtighedsprincipet samt den naturbevarende bevidsthed. Som gode rollemodeller skal vi forsat turde gå forrest, og vise vejen ud af ensomhed, at den grønne omstilling kan introduceres fra barnsben og leges ind i hverdagen, og at der findes et fællesskab her, der kan rumme og omfavne enhver. Spejdergerningen har aldrig syntes mere relevant end nu, hvor omverdenen taler om krig, biodiversitetskrise og klimaforandringer, mistrivsel og ensomhed bland unge på bagkant af corona. Som spejderkorps skal vi have en skærpet opmærksomhed rettet mod diversiteten blandt vores medlemmer, for at kunne spotte og fremme den rollemodel, der potentielt vokser i os alle, og hver har sit at inspirere med.
Vi har brug for os alle sammen. 

 

Vi stemmer om vores ny hovedbestyrelse på delegeretmøde d. 21-22/5. Du kan læse mere her http://www.pigespejder.dk

Lignende artikler

Se alle